Jeg hedder Helle og har nu i 22 år været privat børnepasser for en masse dejlige børn fra Malling, Ajstrup, Beder, Mårslet og Aarhus.
Jer er 57 år, gift med Ole, og har 3 dejlige drenge - Ronnie, Steffen og Kenneth i alderen 27-30 år. Derudover har vi to små hunde ved navn Sofus og Holger.
Jeg ser mig selv som en mild, kærlig, omsorgsfuldog ansvarlig børnepasser og mit mål er at have Mallings bedste pasningsordning, hvor i samt jeres børn trives og nyder at være en del af.
I min fritid elsker jeg at være sammen med min familie og ikke mindst børnebørn samt venner, være frivillig ved AWC, være i haven, samt dyrke motion og cykle.
Jeg er uddannet kontorassistent og efter at have været hjemmegående og passet mine drenge i 8 år,arbejede jeg i en legestue hvorefter jeg valgte at blive privat børnepasser.
Som privat børnepasser deltager jeg løbende i førstehjælps kurser, inspirations møder, samt øvrige kurser som vi bliver tilbudt af kommunen.